M

Idag har jeg været i Malmø med min kæreste.
Det var dejligt at hygge, se lidt i butikker, gå rundt i gaderne og få noget lækkert mad. Jeg var et smut forbi Zara, der var mange smukke ting, men hvor var der beskidt!! Der lå støv over det hele, og på gulvet var der fyldt med skidt. Det var ulækkert. Man fik på en måde ikke lyst til at købe noget derinde.

Min kæreste fik sit skateboard i Streetlab og jeg tog to VICE blade. Blev så glad da jeg så Dash Snow var på forsiden af det ene og det andet VICE handlede kun om film!
Nu har jeg læst artiklen om Dash Snow, hvis I ikke kender ham..
Han var en eksentrisk kunstner fra New York, tog en masse stoffer, lavede en masse kunst, var grafitti kunstner i sine unge dage, hans navn var SACE. Han blev kendt, han blev rig og han blev beundret. Han var alt det man ikke turde være. Dash Snow dødede af en overdosis Heroin. Han efterlod sig en kone og barn. Sørgelig historie, synes jeg. Har aldrig ønsket eller beundret livet i "the fast lane". Men jeg synes han var interessant fordi han virkede så kreativ og valgte et liv i stoffer, han levede for sin kunst, han levede for at udtrykke sig. At satse hele sit liv, at følge sin drøm hele livet og kun gå med til at leve på hans egen måde, er en smule imponerende og en smule farligt.


(Foto: Maria Lim).
I det andet VICE, der handler om film og instruktører, læste jeg en artikel om den emotionelle mand Lars Von Trier, ham alle danskere elsker og hader. Jeg elsker ham, jeg synes han er så god til at udtrykke ting på sin helt egen måde. Han har det ikke godt, han er ofte enormt depressiv og har mange problemer, men han kan alligevel lave store film, kunstneriske film, film man aldrig troede man skulle se. Det er imponerende at en person kan have det så dårligt med sig selv og have så mange problemer, men alligevel levere og få folk til at beundre ham og blive "swept away".. i hans  univers.

(Foto: Maria Lim).
Nogle gange kan jeg også selv få det dårligt, blive ked af det uden nogen grund, føle tristhed og håbløshed. Jeg har en tendens til at slippe ting hurtigt og gå ind i mig selv. Hvis jeg er ked af det.. er jeg virkelig ked af det, hvis jeg er sur.. er jeg virkelig sur, hvis jeg er glad, er jeg lykkelig. Jeg en ret emotionel og følsom person, og jeg får ofte af vide jeg ikke skal tage tingene så personligt, men det er svært at lade være. Jeg kan gå fuldstændig i dvale i noget tid.. og pludselig er der gået en måned og jeg føler lige måneden er startet.
Jeg kan huske dufte, sange, og stemmer  fra way back. Jeg kan blive helt ødelagt af at høre en speciel sang, fordi den minder for meget om en tid.
Det er både spændende/ godt og dårligt at have det sådan. Det gode er at jeg har lært at slappe af, føle efter og derefter gøre det der føles som det bedste for mig, nyde de gode stunder i mit liv, man kan faktisk sige jeg er igang med at skræddersy mit liv. Det dårlige er jeg hurtigt kan blive ked af det, tænke for meget over ting, blive træt, analysere vind og vejr, og få angst. Og sådan skal det ikke være, jeg ved man ikke skal være perfekt, for perfekt gør ingen lykkelig, men jeg vil kunne håndtere mine følelser på en sund måde:) På en måde som gør mig lykkelig og tilfeds.
Det her var en smule personligt, og jeg har valgt at skrive om det, fordi det egentlig ikke er pinligt at skrive om sine følelser. Det burde det hvertfald ikke være.
Vi er mennesker og som sagt byder livet ikke kun på gode ting.


Kommentarer
Postat av: Alexander

Det er altid mere interessant at høre noget ægte, ikke kun det ligetil men også det det faktisk er vigtigt og betyder noget.

2009-11-05 @ 16:53:54
Postat av: Maria Lim

Kun give dig ret mand!

2009-11-05 @ 19:01:06
URL: http://solim.blogg.se/
Postat av: FAR

Hej Maria - min HØJT ELSKEDE datter!!



Flot af dig at skrive om dette, jeg er meget stolt

af dig, at du tør det.



Y.N.W.A. far

2009-11-05 @ 19:37:34
Postat av: Sille

Du er god, min kære veninde. Jeg glædermig til d. 21.!!

2009-11-05 @ 21:13:37
URL: http://sygesille.blogspot.com
Postat av: Maria Lim

Sille: JEG GLÆDER MIG TIL AT SE DIG!!! DET BLIR SÅ SJOVT.

2009-11-06 @ 13:57:03
URL: http://solim.blogg.se/
Postat av: Maria Lim

Far! I got it from you and mom.

2009-11-06 @ 13:59:21
URL: http://solim.blogg.se/
Postat av: Gitte (din mor)

Det er den stärke,der tör vise sine fölelser. Godt gået min skat!

2009-11-09 @ 10:14:41

Kommentera inlägget här:

Namn:
Kom ihåg mig?

E-postadress: (publiceras ej)

URL/Bloggadress:

Kommentar:

Trackback
RSS 2.0